Instruktører

Vi vil gerne præsentere vores super dygtige og energiske instruktører. Der kommer også engang imellem gæsteinstruktører, så hold dig opdateret på hjemmesiden og i centret om, hvem der er instruktør på hvilke hold.

Vores ønske er naturligvis, at træningen skal være en god oplevelse for dig, hver gang du kommer her hos os, så er der noget, som du undrer dig over eller ikke finder tilfredsstillende, så vil vi naturligvis gerne vide det.

dycden3

Drejer det sig om noget på holdet, så prøv først at snakke med instruktøren om det. Det er ofte nemmere at I tager snakken sammen, end at det skal gå igennem os. Men du er naturligvis altid velkommen til at komme til os, hvis der er noget.

Inden for yoga er vi så heldige, at vi som hovedinstruktør har Bettina Allerslev, der har dyrket yoga i en årrække og også rejst en del rundt i både USA og Østen for at hente inspiration og dygtiggøre sig. Hun er en kæmpe kapacitet inden for yogaområdet og vi er stolte af, at hun er en del af vores skønne team. Hun er altid meget lydhør over for nye tiltag, så har du set eller hørt om noget, så henvend dig endelig til hende.

Core et jo stadig ret nyt i Danmark og derfor er der endnu ikke så mange instruktører. Heldigvis har vi fået tilknyttet Gitte Andersen til vores centre. Hun har arbejdet med Core i 10 år efterhånden og inden da fungerede hun som almindelige instruktør i et fitness-center, så hun har om nogen fingeren på pulsen og ved, hvad der rører sig på området.

Inden for dans udbyder vi flere forskellige kurser. Derfor har vi også koblet flere forskellige instruktører på. Er du til en argentinsk tango, lidt Zumba eller måske noget orientalsk mavedans, så finder du helt sikkert et hold her hos os. Vild med dans bølgen er stadig over os og mange har opdaget, hvor sjovt det er at danse sammen eller alene. Af instruktører i danse-afdelingen kan nævnes Peter Hansen, Anne-Lise Petersen og Julia Savanto. Alle gode og erfarne dansere, der elsker at danse og elsker at få andre til at danse med.